HJEM     BLIV PILOT     VEDTÆGTER     KLUBBEN      LINK     KONTAKTER   

 

Flyvning er en dejlig fritidssport ,

  • men hvordan kommer man igang
  • hvad er uddannelseskravene
  • hvad koster det
  • hvad må du
  • hvad må du ikke
  • hvem kan lære at flyve

Uddannelse:

Helbred:

En UL pilot skal godkendes helbredsmæssigt, inden han/hun får lov at flyve alene. Helbredskravene svarer stort set til dem, der gælder for at få et kørekort.

Teori:

Fra april 1994 har kravet været, at en UL pilot skal have den samme teoriuddannelse som motorflyvere. Denne teori kaldes en A teori. Der er teori rundt omkring i flyveklubber og på flyveskoler hvert efterår/vinter. Undervisningen foregår normalt om aftenen, en aften pr. uge. I alt strækker undervisningen sig over 20 aftener med 3 timer pr. gang. Teoriundervisningen afsluttes med en skriftlig prøve, der afholdes af Statens Luftfartsvæsen.

Teorien omfatter 6 fag:

  1. Love og bestemmelser. Her læres om lovene og trafikreglerne i luften.
  2. Meteologi. Måske det mest interessante fag, da læren om, hvorfor vejret er som det er, også kan bruges i mange andre sammenhænge.
  3. Navigation. Her lærer du hvordan du finder frem, og - måske lige så vigtigt - hjem igen. Dette fag kan også uden videre anvendes af sejlere.
  4. Aerodynamik og flyvelære, her læres om, hvorfor en flyvemaskine overhovedet kan flyve.
  5. Aeroplan og motorlære. Dette fag er meget vigtigt, da UL piloter selv må skrue i og reparere deres fly. Man må endda selv bygge sit fly helt fra bunden. Derfor får man som UL pilot også ekstra undervisning i dette fag, der specielt retter sig mod de konstruktioner og motorer, der anvendes i et UL fly.
  6. Menneskelig ydeevne og begrænsning, er et nyt fag der er kommet til. Faget omhandler de ting der kan påvirke menneskers og navnlig piloters beslutningstagen.

Praktisk undervisning:

Minimumskravet til praktisk undervisning er 10 timers flyvning sammen med en instruktør og derefter 5 timers flyvning, hvor du er alene i flyet, men overvåges af instruktøren. Herefter skal du op til en praktisk prøve, og hvis den går godt, får du dit UL certifikat. I praksis skal du nok regne med lidt flere skoletimer.

Krav for at beholde certifikatet:

Du skal flyve mindst 5 timer pr. år eller alternativt op til en orienterende prøve. Hvert andet år skal du under alle omstændigheder op til en orienterende prøve. Du skal være medlem af en godkendt UL klub, da Statens Luftfartsvæsen har accepteret, at al uddannelse og kontrol må foregå i klubregi. Dette er med til at holde udgifterne på et minimum.

Økonomi:

 

UL fly kan købes nye eller brugte, eller du kan selv bygge dit fly. Alt efter smag og behag kan du blive flyvende fra kr. 15.000 kr. og opefter.

Henvendelse:

Bent Pedersen Sunds 97 14 16 05

Herning UL klub:

Har hjemsted på Herning Lufthavn (EKHG). Her råder man over hyggelige klublokaler.

UL klubben har februar 2009 ca. 50medlemmer,

 der råder over 15 privatejede fly.

 

 

 

 

 

 

 


 

 
HERNING ULTRALET FLYVEKLUB
www.herningul.dk